Vresen og havets dyreliv

Vresen selv er kun omkring 0,04 km² stor, men sammen med sandrevet Langesand danner den en cirka 800 meter lang ø-formation. Området blev udpeget som vildt- og naturreservat i 1976 og udvidet i 2002 til også at omfatte 300 meter omkringliggende farvand — i alt 123 hektar, hvoraf kun omkring 4 hektar er land. Vresen indgår i dag i Natura 2000-området "Centrale Storebælt og Vresen," som er udpeget for stenrev samt tre arter: edderfugl, splitterne og marsvin.

Storebælt, herunder farvandet ud for Nordlangeland, er et af de områder i Danmark, hvor marsvin regelmæssigt observeres, og bestanden her hører til den såkaldte bæltehavsbestand på omkring 40.000 dyr. Det er dog værd at nævne ærligt, at den samlede marsvinebestand i Lillebælt, Storebælt, Kattegat og Østersøen er mere end halveret fra 2012 til 2022 — en del af baggrunden for, at Natura 2000-området omkring Vresen for nylig er blevet udvidet specifikt for at beskytte arten bedre.

Spættet sæl kan af og til ses hvile på Vresen og ved Sprogø længere mod nord i bæltet. Til gengæld er gråsæl ikke en fast del af dyrelivet her — ifølge Aarhus Universitets kortlægning forekommer gråsæl regelmæssigt i næsten alle danske farvande undtagen netop Limfjorden, Storebælt, Smålandsfarvandet og farvandet syd for Fyn. Ser du en sæl i vandet ud for Nordlangeland, er det derfor med stor sandsynlighed en spættet sæl.

Vresen er ikke indrettet som besøgssted — der er hverken bro eller fast bådforbindelse, og øen kan reelt kun nås med egen båd. Adgang til selve øen er forbudt i fuglenes yngletid, og det er en vigtig del af grunden til, at reservatet fortsat kan huse flere hundrede par edderfugl og sølvmåge hvert år.

Marsvinet er Danmarks eneste fastboende hval og samtidig en af verdens mindste — hanner bliver op til 1,6 meter lange og vejer omkring 60 kilo, mens hunnerne er både længere og tungere, op til 1,7 meter og 75 kilo. De lever typisk i mindre grupper på 2-8 dyr, hvor unge, ikke-kønsmodne dyr strejfer relativt frit omkring, mens drægtige hunner år efter år vender tilbage til det samme farvand for at føde. Et marsvin æder omkring 4,5 kilo fisk om dagen — typisk arter under 25 centimeter, da marsvinet ikke kan sluge større fisk — og finder byttet ved hjælp af ekkolokalisering: det udsender lydbølger fra issen, og når lyden rammer en fisk, danner det tilbagevendte ekko et "billede" af byttet, selv i mørkt eller uklart vand.

Spættet sæl bliver mellem 120 og 200 centimeter lang og vejer 65-140 kilo som voksen. Ungerne fødes i juni-juli, allerede med en pels, der ligner de voksnes, og kan svømme umiddelbart efter fødslen — modsat gråsælens unger, der først skal skifte deres hvide fødselspels, inden de kan gå i vandet. I løbet af de fire uger, dieperioden varer, mere end fordobler ungen sin fødselsvægt. På spisesedlen står blandt andet rødspætte, skrubbe, ising, sild, torsk og tobis — stort set de samme arter, som lystfiskere langs Nordlangelands kyst også går efter.