Tranerne ved Tranekær

Navnets forled er ordet "trana," altså trane, mens efterleddet "kær" betyder en sump- eller vådområde. Der findes to teorier om oprindelsen: ifølge gamle sagn skulle navnet stamme fra en hersker på Nordlangeland ved navn Kong Tran, som skulle have givet byen sit navn længe før Tranekær Slot første gang nævnes skriftligt. Den anden, mere naturlige forklaring er, at navnet simpelthen henviser til de tranepar, der ynglede i områdets vådområder. Uanset hvilken historie der er den rigtige, er "Trane-kær" – tranesumpen – et navn, der er svært ikke at tænke på, når man i dag ser eller hører traner i området.

Tranen forsvandt helt som ynglefugl i Danmark i midten af 1800-tallet, men genindvandrede i 1953 og har siden 1990'erne oplevet en markant fremgang — fra en håndfuld par til over 750 par i 2022 og et estimat på omkring 1.000 ynglepar i dag. Arten har flere gange ynglet ved Tranekær selv, hvor første registrerede par slog sig ned i 2011, med yderligere ynglepar i årene efter. Traner er lette at genkende på deres størrelse, deres grå fjerdragt og ikke mindst deres højlydte, trompeterende kald, der kan høres over lange afstande hen over de fugtige enge.

Traner ses og høres bedst i det tidlige forår, når parrene indtager deres yngleområder, og igen i sensommeren og efteråret, hvor trækkende traner fra Sverige og Norge kan raste på Langeland på vej sydpå. Fugtige enge og moseområder omkring Tranekær er de mest oplagte steder at holde øje med og lytte efter dem — men som med det meste vildt kræver det tålmodighed og ro at få øje på fuglene selv.

Tranens kost er en blanding af planteføde og animalsk føde: insekter, smådyr, plantedele, korn og kartofler indgår alle i menuen, afhængigt af årstid og hvad landskabet byder på. I dagtimerne samles traner ofte på marker for at søge føde, men ved solnedgang flyver de tilbage til de våde enge og moser for at overnatte — det er derfor, du oftest hører deres kald bedst omkring aften og tidlig morgen, når fuglene er på vej til eller fra deres nattely.

De danske ynglefugle, traner ved Tranekær inklusive, ankommer typisk i slutningen af marts eller begyndelsen af april og forlader ynglepladserne igen omkring midten af oktober. Om efteråret samles traner fra store dele af landet i flokke, inden de sammen trækker sydpå mod overvintringsområder — en adfærd, der gør sensommeren og det tidlige efterår til et godt tidspunkt at opleve større flokke af rastende traner på gennemrejse, også omkring Nordlangeland.

Traner danner par for livet, og det er en af grundene til, at fuglen mange steder er blevet et symbol på ægteskabelig lykke. Parret styrker og bekræfter båndet gennem den karakteristiske "tranedans" — spring, buk, vingeslag og trompeterende kald, ofte udført i april, når parrene indtager deres territorium. Selv unge, ikke-kønsmodne traner deltager i dansen, som ud over parringsritualet også ser ud til at hjælpe dem med at lære bevægelserne og udvikle deres sociale færdigheder, samt bruges til at markere territorium over for andre traner. Er du så heldig at opleve to traner danse over en fugtig eng ved Tranekær om foråret, er det et af de mest markante naturskuespil, denne guide kan tilbyde.