Sommerfugle og orkideer

I juli måned er Hønsebjerg et af de bedste steder på Nordlangeland at opleve sommerfugle. Her kan du støde på almindelig blåfugl, som særligt trives ved bælgplanter, engrandøje, skovrandøje, der foretrækker halvskyggede skovpartier, samt den ravfarvede stregbredpande. Varme, vindstille dage med sol er de bedste betingelser for at se sommerfuglene på vingerne.

To orkidearter findes i områdets skove: tyndakset gøgeurt og skov-hullæbe. Flere andre sjældne planter er knyttet til helt konkrete, navngivne steder: randhåret vinterkarse ved Bræmlevænge, bølgekronet storkenæb og en vildtvoksende gul tulipan ved Kronens Have, krebseklo i Pebermosen og strand-kvan ved Hov Østerstrand. Skavgræs, en slægtning til padderokkerne, findes i Mørkholm Skov.

Ved Vestre Stigtehave — samme skov som huser de sorte egern og Troldeskoven — vokser der stadig rester af gamle haveplanter, formentlig fra tidligere tiders boliger i området: valnød, liguster, vintergæk, skilla, påskeliljer, solsikker, blomsterkarse, tomat, havejordbær og selv græskar dukker op vildtvoksende. Det er et lille, konkret vidnesbyrd om, at skoven engang husede mennesker, længe før den blev det vilde naturområde, den er i dag.

Bræmlevænge er også kendt for sit svampeliv, heriblandt elastik-foldhat og oksetunge — sidstnævnte vokser typisk på gamle egetræer og er opkaldt efter sin karakteristiske, kødrøde konsistens.

Almindelig blåfugl har et af de mere overraskende samarbejder i insektverdenen: larven udskiller et sødt, sukkerholdigt sekret, som myrer tiltrækkes af og æder, og til gengæld beskytter myrerne larven mod rovdyr og andre farer. Arten flyver i 3-4 generationer fra maj til september og lever, hvor dens vigtigste værtsplante, almindelig kællingetand, gror — typisk skrænter, vejkanter, brakmarker og enge. Engrandøje er langt mere sårbar over for menneskelig aktivitet: dens larver lever højt oppe i græsset, så bliver en eng eller vejkant slået på det forkerte tidspunkt, forsvinder arten simpelthen fra stedet. Skovrandøje har igen en helt anden strategi — hannen er territorial og indtager en lysplet på 20-30 kvadratmeter i skovkanten, som han aktivt forsvarer mod andre hanner, der forsøger at trænge ind.

Ud over skovens orkideer og sjældne planter har selve kyststrækningen sin egen, mere hårdføre flora. På strandvolden ved kysten vokser strand-mælde og spyd-mælde side om side med hjælme og sandkryb, sidstnævnte kendt for sine lyserøde blomster mellem sten og sand. De er alle tilpasset et liv med salt, vind og ustabilt underlag — vilkår, der er markant hårdere end i de beskyttede skovpartier, hvor resten af dette kapitels planter holder til.

Nordlangelands skove rummer nogle af Danmarks fineste og ældste bøgebevoksninger, med enkelte træer på over 150 år — flere af dem vokser helt ud til kysten i Vestre Stigtehave. En del af de ældste bøge har udviklet sig til såkaldte "musebøge," hvor flere stammer er vokset sammen i tætte klynger, en vækstform der typisk opstår, når gamle træer bliver stævnet eller skadet og skyder nye stammer fra samme rodsystem. Egetræerne i samme skove er ofte lige så gamle og forvredne, og står ofte tæt sammen med bøgene i den ældste del af skoven.

Ved siden af de hjemmehørende løvtræer finder du også indførte nåletræer i Bræmlevænge og Mørkholm Skov, heriblandt sitkagran, ædelgran og douglasgran, mens der i den østlige del af Bræmlevænge endda står en usædvanlig bevoksning af tuja — et træ, man sjældent ser vokse vildt i danske skove. Ægte kastanje findes ligeledes i Bræmlevænge, endnu et eksempel på, hvordan skovenes plantehistorie er mere sammensat, end den først ser ud til.