
Dyreliv på Nordlangeland
Guide til Nordlangelands dyr, fugle, planter og natur — fra det sjældne sorte egern ved Lohals til traner, marsvin og Natura 2000.
Nordlangeland er ikke det sted i Danmark, folk normalt tager hen for at opleve store fugletræk — den ære tilfalder øens sydspids. Men lige nord for Lohals lever et af Danmarks sjældneste pattedyr, ved Tranekær yngler traner, og i Storebælt bevæger marsvin og sæler sig langs en gammel israndslinje, der fortsætter under vandet helt til Korsør.
Denne guide samler det, der gør netop Nordlangelands natur speciel — hverken opdigtet eller overdrevet, men de konkrete arter, steder og historier, der rent faktisk findes her.
Guiden, kapitel for kapitel
Guiden vokser løbende. Hvert kapitel har sin egen side, så du kan dykke ned i lige det, du er nysgerrig på.
Dyre- og naturliv på Nordlangeland – overblik
Et sjældent, næsten uddødt egern lever lige nord for Lohals. Ved Tranekær er traner vendt tilbage til et navn, der bogstaveligt betyder "tranebevokset kær." Og ude i Storebælt fortsætter Langelands israndsbakke under havoverfladen helt til Korsør. Dette kapitel giver dig overblikket over, hvad denne guide dækker — og hvad den bevidst ikke gør.
Læs kapitletDen sorte egern ved Lohals
Det sorte egern har levet i danske skove i omkring 11.000 år, men er i dag et af landets sjældneste pattedyr — og lige nord for Lohals lever en af kun to overlevende bestande i hele Danmark.
Læs kapitletRådyr og vildt i skovene
Alle rådyr på Langeland i dag nedstammer fra bare tre dyr, som greven på Tranekær satte ud omkring 1850 — en af de mere konkrete eksempler på, hvordan én beslutning fra godsets historie stadig præger naturen på øen.
Læs kapitletTranerne ved Tranekær
Tranekær nævnes første gang i 1231 under navnet "Trannækyær" — og om navnet stammer fra fuglen trane eller fra en sagnkonge ved navn Tran, er byen i dag hjemsted for netop den fugl, der enten gav den sit navn eller i det mindste deler det.
Læs kapitletEdderfugl og kystfugle
Edderfuglen er nok den fugl, du oftest støder på langs Nordlangelands kyst — men de edderfugle, du ser om sommeren, er sandsynligvis ikke de samme individer, du ser om vinteren.
Læs kapitletFugletræk forår og efterår
Skal du opleve Danmarks helt store fugletræk, skal du længere sydpå på Langeland end denne guide dækker — men det betyder ikke, at himlen over Nordlangeland er tom om foråret og efteråret.
Læs kapitletVresen og havets dyreliv
Den lille ø Vresen ude i Storebælt er ikke en del af Langeland i dag — men geologisk er den det. Israndsbakken, der løber gennem hele Langeland, fortsætter under havoverfladen i en bue helt fra Lohals til Korsør, og Vresen er et af de steder, hvor den gamle bakkekæde igen bryder overfladen.
Læs kapitletSommerfugle og orkideer
Nordlangelands skove og enge gemmer på en overraskende detaljeret flora — fra vilde orkideer til en gul tulipan, der egentlig ikke burde vokse vildt i Danmark.
Læs kapitletSpringfrøen og andre padder
Ved Bræmlevænge lever en af Danmarks mest atletiske padder — springfrøen, som kan hoppe op til 2 meter i ét spring.
Læs kapitletNaturbeskyttelse og Natura 2000
Nordlangelands kyst ligger ikke selv inde i et Natura 2000-område, men grænser op til et af de vigtigste i det centrale Storebælt — og det er langt fra tilfældigt, hvilke arter der har fået den beskyttelse.
Læs kapitletNaturen måned for måned
Dyre- og naturlivet på Nordlangeland ændrer markant karakter gennem året — nogle arter er kun til stede i bestemte perioder, mens andre skifter adfærd med årstiden.
Læs kapitletNaturoplevelser med børn
Jagten på et sort egern eller en springfrø, der kan hoppe to meter, er ofte en større succes hos børn end et forsøg på at forklare, hvad en Natura 2000-udpegning egentlig betyder.
Læs kapitletGrej til naturobservation
Det meste af Nordlangelands dyreliv kan opleves uden avanceret udstyr — men et par enkle ting gør oplevelsen markant bedre.
Læs kapitletOfte stillede spørgsmål om dyre- og naturliv på Nordlangeland
Læs kapitletBilag: Ordliste, kilder og nyttige links
Dette bilag samler en ordliste og en oversigt over kilder og links, du kan bruge til at læse videre.
Læs kapitlet