Naturbeskyttelse og Natura 2000

Langeland Kommune rummer eller grænser op til flere Natura 2000-områder. Nærmest Nordlangeland ligger nummer 116, "Centrale Storebælt og Vresen," som grænser til kommunen mod nord og nordvest og er beskrevet i det foregående kapitel. Længere mod syd findes nummer 126, "Stenrev sydøst for Langeland," et rent marint område på 1.484 hektar ud for øens sydlige del, samt nummer 127, "Sydfynske Øhav," som strækker sig fra Tåsinge i nord til Sydlangeland, Ærø og Marstal Bugt i syd. De to sidstnævnte når ikke op til Nordlangeland, men er en del af det samlede billede af, hvor beskyttet Det Sydfynske Øhav er som helhed.

Natura 2000-området ved Vresen er udpeget på baggrund af stenrev som naturtype, samt tre arter: edderfugl, splitterne og marsvin. De væsentligste trusler mod området er bundslæbende fiskeredskaber, der skader stenrev og edderfuglenes fødegrundlag, garnfiskeri, som kan fange marsvin utilsigtet, samt forstyrrelse af de tre beskyttede arter fra sejlads og anden aktivitet tæt på deres levesteder.

På land har kyststrækningen i Vestre Stigtehave haft status som urørt skov siden 1994, hvilket betyder, at naturen her får lov at passe sig selv uden aktiv skovdrift. Det er en del af forklaringen på de gamle, forvredne træer og det rige dyre- og planteliv, der er beskrevet i de foregående kapitler.

Behold god afstand til rastende og ynglende fugle, sæt dig aldrig ind på Vresen i yngletiden, og hold hunde i snor tæt på kysten og i skovene i yngletiden om foråret. Det er de samme principper, som gælder for al færdsel i naturen på Nordlangeland — beskrevet mere detaljeret i kapitlet om sikkerhed og hensyn til naturen i vores vandre- og cykelguide.

Natura 2000 er et europæisk netværk af beskyttede naturområder, etableret i 1992 og bygget på to EU-direktiver: habitatdirektivet, der beskytter bestemte naturtyper og arter, og fugledirektivet, der specifikt beskytter fugle og deres levesteder. Målet for hvert område er, at de udpegede naturtyper og arter opnår eller fastholder "gunstig bevaringsstatus" — kort sagt, at bestande og levesteder er stabile eller i fremgang, ikke i tilbagegang. Hvert land vurderer selv status ud fra bestandsudvikling, udbredelse og tilstand, og status kategoriseres som gunstig, ugunstig-utilstrækkelig eller ugunstig-dårlig.

Området ved Vresen, betegnet N116, er reelt sammensat af tre lag beskyttelse: fuglebeskyttelsesområderne F73 og F98 samt habitatområdet H100, som tilsammen udgør det samlede Natura 2000-område "Centrale Storebælt og Vresen." Denne lagdeling er typisk for danske Natura 2000-områder, hvor fugle- og habitatbeskyttelse ofte overlapper geografisk, men er udpeget og forvaltet efter hver deres regelsæt.

Hvert Natura 2000-område får en forvaltningsplan, der beskriver den konkrete indsats frem mod en given tidshorisont — for N116 gælder den nuværende plan frem til 2027. Planen for Vresen-området peger blandt andet på behovet for at sikre områdets åbne naturtyper, herunder strandvolde og strandenge med lav vegetation, som tilsammen med rige fourageringsmuligheder giver gode levesteder for fuglearterne, udpegningen bygger på. Indsatsen er i høj grad områdebaseret: forbedring af vandkvalitet i overfladevand og grundvand sker som en del af den bredere vandplanlægning, mens reduktion af kvælstofudledning styres gennem husdyrgodkendelsesloven og generelle tiltag mod luftforurening, snarere end gennem indgreb direkte i selve Natura 2000-området.