Den sorte egern ved Lohals

Sort egern er ikke en selvstændig art, men en farvevariant af det almindelige egern, der kan parre sig frit med de røde. Problemet er genetisk: generne for rød pels er stærkere end generne for sort, så hvor røde og sorte egern lever side om side, forsvinder den sorte farve typisk i løbet af få generationer. Det er grunden til, at den sorte variant i dag stort set kun overlever de steder, hvor der ikke findes røde egern at blande sig med.

I 2011 og 2012 gennemførte Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Aarhus Universitet, Statens Naturhistoriske Museum og Langeland Kommune en redningsaktion kaldet Projekt Sort Egern. Dyrene blev indfanget på Sydfyn, blodprøvetestet og sat i karantæne, inden 14 egern blev sat ud på Nordlangeland i 2011, efterfulgt af yderligere 13 dyr i 2012 — i alt 27 dyr. Nordlangeland blev valgt netop fordi der ikke findes røde egern i skovene her, som kunne true den sorte bestand genetisk.

Egernene holder til i statsskovene nord for Lohals og Hou, særligt Vestre Stigtehave, Bræmlevænget og Mørkholm — de samme skove, der er beskrevet i kapitlet om Troldeskoven i vores vandre- og cykelguide. Som en del af projektet fik lokale beboere gratis foderkasser til at overvåge bestanden fra vinteren 2012-13, og den indsats — kombineret med observationsskemaer og indberetninger fra beboere — har været med til at holde egernene i live og følge udviklingen tæt. I dag tæller bestanden omkring 100 individer, en af kun to overlevende bestande af den oprindelige danske race; den anden findes på Fyn.

Chancen for at få øje på et sort egern er størst i og omkring de nævnte skove, særligt i de tidlige morgentimer og hen mod aften, hvor egern generelt er mest aktive. Bevæg dig roligt, og hold øje med foderkasser i skovbunden — det er ofte her, du finder tegn på aktivitet, selvom du ikke ser selve dyret.

Årene lige efter udsætningen var langt fra en succeshistorie fra start. Bestanden faldt til blot 8-12 dyr i efteråret 2013, og det så en overgang usikkert ud, om de 27 udsatte egern overhovedet ville overleve på Nordlangeland. Herfra vendte det: 12-16 dyr i 2014, 18-24 i 2015, og et rigtigt godt yngleår bragte bestanden op på 35-45 dyr i 2016. Væksten fortsatte til 40-60 dyr i 2017 og et skøn på 50-75 i 2018, videre til 60-70 i 2020 og omkring 100 individer i dag.

Egernene holder sig fortsat næsten udelukkende til de fire skovområder ved Lohals og Hou, hvor de blev sat ud — men enkelte dyr er begyndt at bevæge sig længere væk. Der er blandt andet gjort observationer helt ovre ved Snøde, et godt stykke fra de oprindelige udsætningsskove, hvilket tyder på, at bestanden så småt breder sig ud over sit kerneområde.

Egern er altædende generalister med et bredt kostskema, der spænder fra grankogler, hasselnødder, bognødder og agern til dyrisk føde som fugleunger og æg. Om sommeren søger de føde flere gange i løbet af dagen, men om vinteren skifter mønsteret markant: da nøjes egernet typisk med én daglig fødesøgning og bruger resten af tiden på at hvile i sin rede. Egern går ikke i hi, men er aktive året rundt, blot i et lavere tempo, når kulden sætter ind.

Et egern bygger flere kugleformede reder — kaldet kuler — og skifter mellem dem. Den ydre struktur er flettet af kviste, mens indersiden er polstret med græs, mos og blade. Om vinteren spiser egern desuden grankoglernes blomsterknopper, hvilket efterlader afbidte kvistspidser spredt i skovbunden — et tegn på egernaktivitet, som er lettere at få øje på end selve dyret.

Egern parrer sig fra januar til marts, og efter en drægtighedsperiode på omkring 38 dage får hunnen 1-2 kuld om året med typisk 3-6 unger i hvert kuld. Et egern i naturen bliver sjældent mere end 6-7 år gammelt — en forholdsvis kort levetid, som betyder, at hver generation af de sorte egern ved Lohals er afhængig af, at bestanden reelt formerer sig, ikke bare overlever.

Bestanden overvåges fortsat blandt andet gennem de lokale foderkasser og indberetninger fra beboere og besøgende — den samme borgerdrevne indsats, der har fulgt bestanden tæt siden genudsætningen. Ser du et sort egern på din tur gennem skovene ved Lohals eller Hou, er det en god idé at notere sted og tidspunkt; den slags observationer er med til at give et mere present billede af, hvor bestanden reelt bevæger sig hen, herunder om den fortsætter med at brede sig mod steder som Snøde.