Vresen og havets dyreliv

Vresen selv er kun omkring 0,04 km² stor, men sammen med sandrevet Langesand danner den en cirka 800 meter lang ø-formation. Området blev udpeget som vildt- og naturreservat i 1976 og udvidet i 2002 til også at omfatte 300 meter omkringliggende farvand — i alt 123 hektar, hvoraf kun omkring 4 hektar er land. Vresen indgår i dag i Natura 2000-området "Centrale Storebælt og Vresen," som er udpeget for stenrev samt tre arter: edderfugl, splitterne og marsvin.

Storebælt, herunder farvandet ud for Nordlangeland, er et af de områder i Danmark, hvor marsvin regelmæssigt observeres, og bestanden her hører til den såkaldte bæltehavsbestand på omkring 40.000 dyr. Det er dog værd at nævne ærligt, at den samlede marsvinebestand i Lillebælt, Storebælt, Kattegat og Østersøen er mere end halveret fra 2012 til 2022 — en del af baggrunden for, at Natura 2000-området omkring Vresen for nylig er blevet udvidet specifikt for at beskytte arten bedre.

Spættet sæl kan af og til ses hvile på Vresen og ved Sprogø længere mod nord i bæltet. Til gengæld er gråsæl ikke en fast del af dyrelivet her — ifølge Aarhus Universitets kortlægning forekommer gråsæl regelmæssigt i næsten alle danske farvande undtagen netop Limfjorden, Storebælt, Smålandsfarvandet og farvandet syd for Fyn. Ser du en sæl i vandet ud for Nordlangeland, er det derfor med stor sandsynlighed en spættet sæl.

Vresen er ikke indrettet som besøgssted — der er hverken bro eller fast bådforbindelse, og øen kan reelt kun nås med egen båd. Adgang til selve øen er forbudt i fuglenes yngletid, og det er en vigtig del af grunden til, at reservatet fortsat kan huse flere hundrede par edderfugl og sølvmåge hvert år.