Tilbage til dyrelivsguiden

Kapitel 7

Vresen og havets dyreliv

Den lille ø Vresen ude i Storebælt er ikke en del af Langeland i dag — men geologisk er den det. Israndsbakken, der løber gennem hele Langeland, fortsætter under havoverfladen i en bue helt fra Lohals til Korsør, og Vresen er et af de steder, hvor den gamle bakkekæde igen bryder overfladen.

En lille ø med stor betydning

Vresen selv er kun omkring 0,04 km² stor, men sammen med sandrevet Langesand danner den en cirka 800 meter lang ø-formation. Området blev udpeget som vildt- og naturreservat i 1976 og udvidet i 2002 til også at omfatte 300 meter omkringliggende farvand — i alt 123 hektar, hvoraf kun omkring 4 hektar er land. Vresen indgår i dag i Natura 2000-området "Centrale Storebælt og Vresen," som er udpeget for stenrev samt tre arter: edderfugl, splitterne og marsvin.

Marsvin i Storebælt

Storebælt, herunder farvandet ud for Nordlangeland, er et af de områder i Danmark, hvor marsvin regelmæssigt observeres, og bestanden her hører til den såkaldte bæltehavsbestand på omkring 40.000 dyr. Det er dog værd at nævne ærligt, at den samlede marsvinebestand i Lillebælt, Storebælt, Kattegat og Østersøen er mere end halveret fra 2012 til 2022 — en del af baggrunden for, at Natura 2000-området omkring Vresen for nylig er blevet udvidet specifikt for at beskytte arten bedre.

Sæler, men ikke gråsæl

Spættet sæl kan af og til ses hvile på Vresen og ved Sprogø længere mod nord i bæltet. Til gengæld er gråsæl ikke en fast del af dyrelivet her — ifølge Aarhus Universitets kortlægning forekommer gråsæl regelmæssigt i næsten alle danske farvande undtagen netop Limfjorden, Storebælt, Smålandsfarvandet og farvandet syd for Fyn. Ser du en sæl i vandet ud for Nordlangeland, er det derfor med stor sandsynlighed en spættet sæl.

Adgang og hensyn

Vresen er ikke indrettet som besøgssted — der er hverken bro eller fast bådforbindelse, og øen kan reelt kun nås med egen båd. Adgang til selve øen er forbudt i fuglenes yngletid, og det er en vigtig del af grunden til, at reservatet fortsat kan huse flere hundrede par edderfugl og sølvmåge hvert år.