Kapitel 2
Den sorte egern ved Lohals
Det sorte egern har levet i danske skove i omkring 11.000 år, men er i dag et af landets sjældneste pattedyr — og lige nord for Lohals lever en af kun to overlevende bestande i hele Danmark.
Hvorfor det sorte egern næsten forsvandt
Sort egern er ikke en selvstændig art, men en farvevariant af det almindelige egern, der kan parre sig frit med de røde. Problemet er genetisk: generne for rød pels er stærkere end generne for sort, så hvor røde og sorte egern lever side om side, forsvinder den sorte farve typisk i løbet af få generationer. Det er grunden til, at den sorte variant i dag stort set kun overlever de steder, hvor der ikke findes røde egern at blande sig med.
Projekt Sort Egern
I 2011 og 2012 gennemførte Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Aarhus Universitet, Statens Naturhistoriske Museum og Langeland Kommune en redningsaktion kaldet Projekt Sort Egern. Dyrene blev indfanget på Sydfyn, blodprøvetestet og sat i karantæne, inden 14 egern blev sat ud på Nordlangeland i 2011, efterfulgt af yderligere 13 dyr i 2012 — i alt 27 dyr. Nordlangeland blev valgt netop fordi der ikke findes røde egern i skovene her, som kunne true den sorte bestand genetisk.
Bestanden i dag
Egernene holder til i statsskovene nord for Lohals og Hou, særligt Vestre Stigtehave, Bræmlevænget og Mørkholm — de samme skove, der er beskrevet i kapitlet om Troldeskoven i vores vandre- og cykelguide. Som en del af projektet fik lokale beboere gratis foderkasser til at overvåge bestanden, og den indsats har været med til at holde egernene i live. Bestanden er vokset fra omkring 60-70 dyr i 2020 til i dag at tælle omkring 100 individer — en af kun to overlevende bestande af den oprindelige danske race, den anden findes på Fyn.
Sådan får du størst chance for at se dem
Chancen for at få øje på et sort egern er størst i og omkring de nævnte skove, særligt i de tidlige morgentimer og hen mod aften, hvor egern generelt er mest aktive. Bevæg dig roligt, og hold øje med foderkasser i skovbunden — det er ofte her, du finder tegn på aktivitet, selvom du ikke ser selve dyret.
Flere kapitler
- Kapitel 1 — Dyre- og naturliv på Nordlangeland – overblik
- Kapitel 3 — Rådyr og vildt i skovene
- Kapitel 4 — Tranerne ved Tranekær
- Kapitel 5 — Edderfugl og kystfugle
- Kapitel 6 — Fugletræk forår og efterår
- Kapitel 7 — Vresen og havets dyreliv
- Kapitel 8 — Sommerfugle og orkideer
- Kapitel 9 — Springfrøen og andre padder
- Kapitel 10 — Naturbeskyttelse og Natura 2000
- Kapitel 11 — Naturen måned for måned
- Kapitel 12 — Naturoplevelser med børn
- Kapitel 13 — Grej til naturobservation
- Kapitel 14 — Ofte stillede spørgsmål om dyre- og naturliv på Nordlangeland
- Kapitel 15 — Bilag: Ordliste, kilder og nyttige links