Den sorte egern ved Lohals

Sort egern er ikke en selvstændig art, men en farvevariant af det almindelige egern, der kan parre sig frit med de røde. Problemet er genetisk: generne for rød pels er stærkere end generne for sort, så hvor røde og sorte egern lever side om side, forsvinder den sorte farve typisk i løbet af få generationer. Det er grunden til, at den sorte variant i dag stort set kun overlever de steder, hvor der ikke findes røde egern at blande sig med.

I 2011 og 2012 gennemførte Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen, Aarhus Universitet, Statens Naturhistoriske Museum og Langeland Kommune en redningsaktion kaldet Projekt Sort Egern. Dyrene blev indfanget på Sydfyn, blodprøvetestet og sat i karantæne, inden 14 egern blev sat ud på Nordlangeland i 2011, efterfulgt af yderligere 13 dyr i 2012 — i alt 27 dyr. Nordlangeland blev valgt netop fordi der ikke findes røde egern i skovene her, som kunne true den sorte bestand genetisk.

Egernene holder til i statsskovene nord for Lohals og Hou, særligt Vestre Stigtehave, Bræmlevænget og Mørkholm — de samme skove, der er beskrevet i kapitlet om Troldeskoven i vores vandre- og cykelguide. Som en del af projektet fik lokale beboere gratis foderkasser til at overvåge bestanden, og den indsats har været med til at holde egernene i live. Bestanden er vokset fra omkring 60-70 dyr i 2020 til i dag at tælle omkring 100 individer — en af kun to overlevende bestande af den oprindelige danske race, den anden findes på Fyn.

Chancen for at få øje på et sort egern er størst i og omkring de nævnte skove, særligt i de tidlige morgentimer og hen mod aften, hvor egern generelt er mest aktive. Bevæg dig roligt, og hold øje med foderkasser i skovbunden — det er ofte her, du finder tegn på aktivitet, selvom du ikke ser selve dyret.