Kapitel 3
Rådyr og vildt i skovene
Alle rådyr på Langeland i dag nedstammer fra bare tre dyr, som greven på Tranekær satte ud omkring 1850 — en af de mere konkrete eksempler på, hvordan én beslutning fra godsets historie stadig præger naturen på øen.
Tre dyr blev til en hel bestand
Rådyret var på et tidspunkt forsvundet fra Langeland, men omkring 1850 besluttede greven på Tranekær sig for at gøre noget ved det. Han satte tre rådyr ud på øen, og deres efterkommere har siden spredt sig til store dele af Langeland. Rådyrene trives godt i det varierede landskab med marker, levende hegn og skov, som stadig i dag bærer præg af godsets ejendomsstruktur.
Hvor du oftest ser rådyr
Rådyr er sky, men langt fra sjældne — de ses ofte i skovbryn og på markkanter i de tidlige morgen- og aftentimer, særligt omkring Åsø Skov, Kohaveskoven og de øvrige skovområder mellem Tranekær og Lohals. Kører eller cykler du ad de mindre veje i skumringen, er chancen for at møde et rådyr, der springer over vejen, ganske stor.
Andet vildt i skovene
Ud over rådyr og de sorte egern, beskrevet i forrige kapitel, huser skovene på Nordlangeland almindeligt dansk skovvildt som ræv og hare, samt et rigt fugleliv i skovbunden og trækronerne. Det er en del af grunden til, at en rolig gåtur gennem skovene sjældent er uden dyreliv, selv når man ikke aktivt leder efter det.
Flere kapitler
- Kapitel 1 — Dyre- og naturliv på Nordlangeland – overblik
- Kapitel 2 — Den sorte egern ved Lohals
- Kapitel 4 — Tranerne ved Tranekær
- Kapitel 5 — Edderfugl og kystfugle
- Kapitel 6 — Fugletræk forår og efterår
- Kapitel 7 — Vresen og havets dyreliv
- Kapitel 8 — Sommerfugle og orkideer
- Kapitel 9 — Springfrøen og andre padder
- Kapitel 10 — Naturbeskyttelse og Natura 2000
- Kapitel 11 — Naturen måned for måned
- Kapitel 12 — Naturoplevelser med børn
- Kapitel 13 — Grej til naturobservation
- Kapitel 14 — Ofte stillede spørgsmål om dyre- og naturliv på Nordlangeland
- Kapitel 15 — Bilag: Ordliste, kilder og nyttige links