Rådyr og vildt i skovene

Rådyret var på et tidspunkt forsvundet fra Langeland, men omkring 1850 besluttede greven på Tranekær sig for at gøre noget ved det. Han satte tre rådyr ud på øen, og deres efterkommere har siden spredt sig til store dele af Langeland. Rådyrene trives godt i det varierede landskab med marker, levende hegn og skov, som stadig i dag bærer præg af godsets ejendomsstruktur.

Rådyr er sky, men langt fra sjældne — de ses ofte i skovbryn og på markkanter i de tidlige morgen- og aftentimer, særligt omkring Åsø Skov, Kohaveskoven og de øvrige skovområder mellem Tranekær og Lohals. Kører eller cykler du ad de mindre veje i skumringen, er chancen for at møde et rådyr, der springer over vejen, ganske stor.

Ud over rådyr og de sorte egern, beskrevet i forrige kapitel, huser skovene på Nordlangeland almindeligt dansk skovvildt som ræv og hare, samt et rigt fugleliv i skovbunden og trækronerne. Det er en del af grunden til, at en rolig gåtur gennem skovene sjældent er uden dyreliv, selv når man ikke aktivt leder efter det.