Livet under overfladen ved Nordlangeland

Under overfladen langs Nordlangelands kyster gemmer der sig en tangskov af blæretang, sukkertang og søsalat, som fæstner sig til sten og gamle molesten på lavt vand. Tangen er langt fra bare grøn baggrund — den fungerer som skjul og fødekammer for et væld af smådyr og er en vigtig del af grunden til, at kysten summer af liv, hver gang man kigger ned i vandet.

Blæretangens karakteristiske luftblærer holder planten oprejst i vandsøjlen, så den kan fange sollys, selv når vandstanden stiger. For lystfiskere er tætte tangbevoksninger et godt tegn — hvor der er tang, er der ofte også småfisk, rejer og krabber, som igen tiltrækker de større rovfisk som havørred.

Tang skyller jævnligt op på strandene efter blæsevejr og er en naturlig del af kystmiljøet, selvom det for nogen kan virke som "rod" på en ellers ren strand. Lad tangvolde ligge, hvor det er muligt — de er levested for smådyr og bidrager til, at sand og næringsstoffer holdes på stranden.

Den almindelige reje lever gemt i tang, mellem sten og i sandbunden på lavt vand langs det meste af Nordlangelands kyst. Om dagen holder rejerne sig ofte skjult, mens de om natten bevæger sig mere frit rundt for at søge føde — hvilket er en del af forklaringen på, at man sjældent ser dem, selvom de er talrige.

Rejer er en vigtig fødekilde for både fladfisk, hornfisk og havørred, og deres tilstedeværelse i et område er ofte et godt tegn på, at der også er andet spændende liv at finde. Nogle steder kan man med et lille rejenet fange dem direkte fra kajen eller stranden, hvilket er en populær og enkel aktivitet for børn.

Farven på en reje ændrer sig efter omgivelserne — på sandbund er de lysere og mere gennemsigtige, mens de mellem tang ofte er mere brunlige. Denne camouflage gør dem svære at få øje på, selv i klart vand.

Strandkrabben er den mest almindelige krabbe langs Nordlangelands kyster og lever på lavt vand ved moler, kajer og sten, hvor den kan gemme sig i skjul om dagen. Den kendes på sit brungrå eller grønlige, femkantede og flade skjold med tydelige furer, og den er den art, de fleste møder, når de går på krabbefiskeri fra en havn.

Strandkrabben er mest aktiv om natten, hvor den jager småfisk, muslinger og andre krebsdyr, men den lader sig sagtens lokke frem af agn i dagslys, hvilket gør den ideel til krabbefiskeri med børn. Krabberne er robuste og tåler at blive håndteret kortvarigt, men bør altid sættes tilbage i vandet efter fangst.

Ud over strandkrabben kan man af og til støde på andre krabbearter langs kysten, men strandkrabben er langt den hyppigste og den, der er lettest at genkende for både børn og voksne.

Blåmuslingen er udbredt i alle danske farvande, også langs Nordlangeland, og findes ofte i tætte banker på sten, moler og pælerækker, hvor den sidder fastgjort med sine byssustråde. Muslingen kendes på sit sortblå-violette, glatte skal med en perlemorsglinsende inderside og bliver typisk op til 7-8 år gammel.

En enkelt muslingebanke kan rumme et meget stort antal individer pr. kvadratmeter, og muslingerne spiller en vigtig rolle for vandmiljøet ved at filtrere store mængder vand og leve af de mikroskopiske organismer, de finder deri. Tætte muslingebanker er samtidig levested og fødekammer for mange andre smådyr.

For lystfiskere er muslingebanker interessante, fordi de tiltrækker søstjerner, krabber og fisk, som lever af eller omkring muslingerne. Et område med synlige muslingeskaller på bunden er ofte et tegn på et rigt og aktivt undervandsmiljø.

Den almindelige søstjerne, også kaldet korsfisken, er talrig i danske farvande og findes på lavt vand overalt langs Nordlangelands kyst, ofte tæt ved muslingebanker. Den genkendes på sine fem arme og en overflade besat med små, stive torne, og farven kan variere fra orange til gulbrun.

Søstjernen er et rovdyr, og dens foretrukne føde er blåmuslinger, som den vrister skallerne fra hinanden med sine arme. Når musling først er åbnet en smule, kan søstjernen krænge sin egen mave ud gennem munden og fortære muslingens bløddele udenpå kroppen — en usædvanlig spisemetode, som gør den til en effektiv rovdyr på muslingebankerne.

Ud over muslinger æder søstjernen også snegle, rurer, krabber, børsteorme og søpindsvin. Møder du en søstjerne på lavt vand eller i strandkanten, er det bedst blot at betragte den og lade den blive i vandet, hvor den hører til.

Marsvinet er den mindste hvalart i danske farvande og ses jævnligt i og omkring Storebælt, som er et vigtigt levested for arten. Med lidt tålmodighed og ro på vandet kan du fra tid til anden se marsvin bryde overfladen ude i bæltet, genkendelige på deres lille, trekantede rygfinne.

Marsvinet har været fredet i Danmark siden 1967, og siden 1992 er hele den europæiske bestand omfattet af den strengeste beskyttelse under EU's habitatdirektiv, som blandt andet forpligter til at undgå bifangst i fiskenet, der kan skade bestanden væsentligt. Flere områder omkring det sydlige Langeland er da også udpeget som Natura 2000-områder, netop af hensyn til marsvin og andre havpattedyr.

Ser du marsvin, mens du fisker eller er ude at sejle, er det bedst at holde god afstand og lade dem svømme uforstyrret videre. Marsvin er sky dyr, og selv en velmenende nærgåenhed kan stresse dem unødigt.

Både spættet sæl og gråsæl kan ses i farvandet omkring Nordlangeland, hvor de raster på sten, rev og skær eller svømmer forbi, mens de jager fisk. Spættet sæl er den mindste og mest almindelige af de to og kendes på sin plettede pels, mens gråsælen er større med en mere langstrakt, "hesteagtig" snude.

Sæler er, ligesom marsvinet, en del af grundlaget for, at flere områder omkring det sydlige Langeland er udpeget som Natura 2000-områder — netop af hensyn til havpattedyr og rastende kystfugle. Ser du en sæl hvile sig på en sten eller et skær, er det vigtigt at holde afstand og ikke forsøge at nærme sig eller jage den i vandet, da det stresser dyret unødigt og kan få det til at forlade en vigtig hvileplads.

For lystfiskere er sæler både en fascinerende oplevelse og af og til en udfordring, da de kan finde på at stjæle fisk direkte fra krogen ved kysten eller fra båd. Det er en naturlig del af at fiske i et farvand, hvor sælerne hører hjemme lige så meget som fiskene.

Kysten ved Nordlangeland er levested for et rigt fugleliv, og flere af områderne omkring det sydlige Langeland er da også udpeget som Natura 2000- og fuglebeskyttelsesområder. Edderfuglen er en af de mest karakteristiske arter — en stor, tung dykand, der ofte ses i flok tæt på kysten, hvor den dykker efter muslinger og krebsdyr.

Langs moler, strande og rev støder man desuden ofte på skarv, som sidder med udspredte vinger for at tørre fjerene efter dykning, samt forskellige måge- og ternearter, der jager småfisk tæt under overfladen. Om efteråret og vinteren raster mange trækfugle langs kysten på vej mellem yngle- og overvintringsområder, hvilket gør årstiden særlig interessant for fugleinteresserede besøgende.

Som lystfisker er det værd at holde øje med fuglelivet — steder, hvor terner og måger jager aktivt lige over vandoverfladen, er ofte et tegn på, at der står stimer af småfisk lige under, hvilket igen kan tiltrække rovfisk som havørred.