Andre fiskearter ved Nordlangeland

Havørred og hornfisk får ofte mest opmærksomhed, men farvandet omkring Nordlangeland rummer langt flere arter, som er værd at kende til. Nogle er faste indslag i sensommeren, andre dukker kun op i gode år, og enkelte er i dag fredede eller stærkt regulerede efter års pres på bestandene.

I dette kapitel gennemgår vi de mest almindelige af de øvrige arter, du kan støde på fra kyst eller båd ved Nordlangeland — og hvad du skal være opmærksom på i forhold til gældende regler, som ændrer sig fra år til år.

Makrellen er en af sensommerens mest populære arter langs de danske kyster. Den kommer typisk til de indre farvande omkring Nordlangeland i juli-august, hvor den jager i stimer nær overfladen, ofte synligt ved at måger og terner dykker efter de samme byttefisk.

Et klassisk makrelforfang med flere små, blinkende kroge på én line er den mest udbredte metode og kan give flere fisk på én gang, når en stime er fundet. Fiskeriet foregår ofte fra båd eller fra moler og havne, hvor vandet er dybt nok til, at stimerne kommer forbi.

Makrellen er ikke en fast årlig gæst i samme mængde hvert år — nogle somre er fiskeriet fremragende, mens det andre år kan være sparsomt. Hold øje med lokale meldinger og fugleaktivitet på vandet som de bedste indikatorer.

Sandbund og lavvandede områder omkring Nordlangeland huser flere arter af fladfisk, som er værd at kende, hvis du vil variere fiskeriet. De mest almindelige er skrubbe, rødspætte og ising, som alle lever tæt på eller delvist nedgravet i bunden.

Fladfisk fanges typisk med orm eller små strimler fisk på et bundmonteret forfang, fisket langsomt hen over sand- eller mudderbund. Overgange mellem sand og mudder, samt områder tæt på render, er ofte de bedste steder at forsøge sig.

Fladfisk er en god, tilgængelig art for både nybegyndere og børn, fordi metoden er enkel, og fiskene ofte findes tæt på kysten uden behov for lange kast eller avanceret grej.

Torsken har historisk været en populær art i farvandet omkring Langeland, men bestanden i den vestlige Østersø — som omfatter Bælterne, herunder Storebælt — har i en årrække været så presset, at der er indført et forbud mod at hjemtage torsk for både lyst- og fritidsfiskere i området.

Det betyder i praksis, at torsk, du måtte fange ved et tilfælde, altid skal genudsættes hurtigst muligt, uanset størrelse. Reglerne har været videreført år efter år på grund af bestandens fortsat dårlige tilstand, og der er ingen garanti for, hvornår et egentligt fiskeri efter torsk igen bliver tilladt.

Da denne type regler kan ændre sig fra sæson til sæson, bør du altid tjekke de aktuelt gældende regler hos Fiskeristyrelsen, før du tager på tur, hvis der er risiko for at møde torsk i dit fiskeri — særligt hvis du fisker med metoder, hvor torsk let hugger, som pirkfiskeri fra båd.

Silden er en stimefisk, der i perioder trækker tæt forbi Nordlangelands kyster, særligt om foråret og igen i efterårsmånederne. Når en stime står tæt på land, kan fiskeriet være intenst i kort tid, med mange fisk på få kastninger.

Sild fanges typisk på små sildepilke eller flueforfang med flere kroge, fisket i et jævnt, roligt tempo gennem vandsøjlen. Havne og moler, hvor vandet er dybere tæt på land, er ofte gode steder at forsøge sig, når silden er i området.

Fiskeriet efter sild er sæsonbetonet og kan være svært at forudsige præcist fra år til år — det bedste råd er at holde øje med lokale meldinger og selv holde udkig efter overfladeaktivitet og fugle, der jager de samme stimer.

Multen er en mindre almindelig gæst i danske farvande, men den er blevet set oftere langs de danske kyster i takt med varmere somre, og Nordlangeland er ingen undtagelse. Fisken kendes på sin kraftige, lidt firkantede krop og en forsigtig, ofte sky adfærd, som gør den til en udfordrende, men spændende art at gå efter.

Multen fouragerer typisk på lavt vand tæt på land, hvor den æder alger, smådyr og organisk materiale fra bunden, hvilket adskiller den fra de fleste andre arter i denne oversigt, der primært er rovfisk. Det betyder også, at traditionelle blink og fluer sjældent virker — mange lystfiskere har mere held med meget små kroge agnet med brød, majs eller orm.

Da multen ikke er en fast eller talrig art ved Nordlangeland, bør du se den som en spændende bonus, hvis den dukker op, snarere end et mål, du kan planlægge en hel fisketur omkring.

Ising og hvilling er to mindre arter, som ofte fanges som en velkommen sidefangst, når man fisker efter fladfisk eller torsk-lignende arter fra kyst eller båd. Ising er en lille, tynd fladfisk, mens hvilling er en slægtning til torsken, kendetegnet ved en slank krop og en lille skægtråd under hagen.

Begge arter findes typisk på sand- eller mudderbund og fanges med de samme enkle metoder som andre bundfisk — orm eller små strimler fisk på et let bundmonteret forfang. De optræder ofte i mindre grupper, så finder du én, er der god chance for flere i samme område.

Selvom hverken ising eller hvilling regnes som de mest eftertragtede arter ved Nordlangeland, er de gode og lette fangster at introducere børn og nybegyndere til fiskeri med, fordi de hugger villigt og ikke kræver avanceret grej.

De fleste af de øvrige arter ved Nordlangeland følger deres egne sæsonmønstre, som er værd at kende, hvis du vil variere fiskeriet hen over året. Makrel og sild optræder typisk i perioder om sommeren og efteråret, mens fladfisk, ising og hvilling kan fanges det meste af året på egnede bundforhold.

Fælles for de fleste arter i dette kapitel er, at de kræver enklere og lettere grej end havørred- og hornfiskefiskeriet, hvilket gør dem oplagte, hvis du har børn med, eller hvis du bare vil have en afslappet dag med gode chancer for napp.

Husk altid at holde dig opdateret på gældende regler for de enkelte arter, især torsk, hvor der som beskrevet er indført forbud mod hjemtagning i den vestlige Østersø. Reglerne for fritids- og lystfiskeri kan ændre sig fra år til år, så et hurtigt tjek hos Fiskeristyrelsen, inden du tager afsted, er altid en god idé.