Knuder og rigging

En svag knude er en af de hyppigste årsager til, at en ellers god fisk går tabt, så det er værd at øve sig på et par pålidelige knuder, inden du står ved vandet. Palomarknuden regnes af mange, herunder den internationale sportsfiskerorganisation IGFA, for en af de allerstærkeste knuder overhovedet, og den bruges typisk til at binde krog, blink eller svirvel direkte på fletline.

Palomarknuden bindes ved at doble cirka 12-13 cm line og føre den doblede line gennem øjet på kroggen eller blinket, uden at linen krydser sig selv. Læg herefter en almindelig overhåndsknude med den doblede line omkring hovedlinen, før du fører selve krogen eller blinket gennem den store løkke, der er tilbage. Fugt altid knuden, inden du strammer den langsomt til, og klip den overskydende line tæt af.

Til at forbinde fletline med et fluorocarbon-forfang bruger mange erfarne kystfiskere en FG-knude, som er slank nok til nemt at glide gennem stangens ringe og samtidig meget stærk. Til at samle to liner af nogenlunde samme tykkelse — for eksempel ved et langt forfang — er blodknuden (blood knot) et klassisk og pålideligt valg. Er du i tvivl om, hvordan en bestemt knude bindes korrekt, er det altid en god idé at øve den hjemme et par gange, før du er afhængig af den ved vandet.

Gennemløbsriggen er en af de mest brugte opsætninger til spinnefiskeri efter havørred ved Nordlangeland, fordi gennemløberens roterende bevægelse ved spinstop er svær for havørreden at stå for. Opsætningen bygges typisk op omkring en splitring med en rund ring til kroggen og en oval ring, hvorpå selve forfanget bindes.

En almindelig opbygning består af cirka 1 meter fluorocarbon-forfang bundet til den ovale rig-ring, hvorpå en blød og en hård perle trækkes på som støddæmper, inden selve gennemløbsblinket monteres. For enden af forfanget sidder en lille svirvel, som forfanget bindes til hovedlinen eller fletlinen med — svirvlen forhindrer, at linen snor sig, når blinket roterer under fiskeriet. Det samlede forfang ender ofte på omkring 80 cm.

Gennemløberen kan fiskes meget forskelligt afhængigt af forholdene — nogle dage virker et langsomt, jævnt hjem med korte pauser bedst, mens fisken andre dage reagerer bedre på et hurtigere hjem eller små ryk og twist, der giver blinket ekstra liv.

Mens kapitlet om grejguiden beskriver, hvilket materiale og hvilken tykkelse forfang der passer til forskellige fiskeformer, handler dette afsnit om, hvordan forfanget bygges ind i en samlet rig. Rækkefølgen af komponenter har betydning — perler placeret mellem svirvel eller stopper og selve blinket eller kroget beskytter knuderne mod slid og fungerer samtidig som støddæmper, når fisken rykker.

En svirvel mellem hovedline og forfang er særligt vigtig, når du fisker med gennemløbsblink eller andre agn, der roterer under hjemningen, da den forhindrer, at selve fletlinen bliver snoet og dermed mister kastefarbarhed. Ved bundfiskeri, hvor forfanget skal holde sig nær bunden, er det ofte en fordel med et kortere og lidt kraftigere forfang end ved fiskeri på lavt, klart vand, hvor et længere og finere forfang giver en mere naturlig præsentation.

Uanset opsætning er det værd jævnligt at kontrollere forfangets tilstand for knæk, ridser og slidte knuder — de fleste mistede fisk skyldes ikke for svagt grej i sig selv, men et forfang, der allerede var svækket, inden fisken tog.

Kroggens type og størrelse har stor betydning for både fangstchancer og for, hvor skånsomt fisken kan håndteres, hvis du praktiserer catch and release. Enkeltkroge er generelt at foretrække frem for trekroge ved kystfiskeri efter havørred, fordi de er lettere at fjerne og gør mindre skade på fiskens mund og gæller.

Modhageløse kroge — eller kroge, hvor modhagen er klemt fladt med en tang — anbefales til fiskeri, hvor du vil sætte fisken tilbage. Forskning peger på, at hvor dybt fisken er kroget, og hvordan kroget fjernes, har størst betydning for fiskens overlevelseschancer, og modhageløse kroge gør det hurtigere at få kroget ud, hvilket reducerer den tid, fisken er eksponeret for luft. Flere fiskepladser og konkurrencer kræver i dag decideret modhageløse kroge af netop den grund.

Krogstørrelsen bør tilpasses agn og målart — for eksempel kræver fladfiskets lille mund omkring hård hud en skarp krog med langt skaft, mens en mindre og finere krog passer bedre til hornfisk og andre mindre arter. Hold altid kroge skarpe, og udskift dem, så snart de viser tegn på rust eller sløvhed.

Til spinnefiskeri efter havørred på lavt, klart vand er gennemløbsriggen beskrevet tidligere i kapitlet et solidt udgangspunkt: fletline forbundet via svirvel til et cirka 80 cm fluorocarbon-forfang med bløde og hårde perler som støddæmper og selve gennemløbsblinket for enden. Den samme grundopsætning kan varieres med andre typer blink og wobler, alt efter hvordan fisken reagerer på dagen.

Til bundfiskeri efter fladfisk er en klassisk bundrig at foretrække. Riggen består typisk af en løkke med en blysænker på omkring 30-70 gram for enden, og to sidearme, der stikker ud fra en boom med hver sin langskaftede krog. Kroggene kan enten være rene agnkroge eller udstyret med perler, glimmer og spinnerblade som lokkemiddel — vægten skal afpasses forholdene, så riggen holder bunden uden at blive så tung, at bid bliver svære at mærke.

Til fluefiskeri gælder en helt anden opbygning med gradueret forfang og eventuelt en tippet i enden, som beskrevet i kapitlet om fluefiskeri. Fælles for alle riggene er, at en gennemtænkt opsætning tilpasset forholdene og målarten næsten altid slår en tilfældig sammensætning af grej — brug lidt tid på at bygge riggen rigtigt, inden du kaster ud.