Kapitel 6
Tranekær Slot og Slotsmøllen
Tranekær er udgangspunktet for både Øhavsstiens nordlige etaper og de lokale cykelruter, og bag den rolige landsby gemmer der sig en historie med kongelige belejringer, en bortført 15-årig arvinger, en mislykket sukkerfabrik og — helt aktuelt — et ejerskifte, der i 2020 satte punktum for 356 års familiehistorie.
Et af Danmarks ældste beboede huse
Tranekærs historie går tilbage til 1100-tallet. Slottet blev formentlig anlagt under kong Valdemar den Store eller hans søn, og det nævnes første gang i skriftlige kilder i 1231 som kongens ejendom. Den ældste bevarede del, nordfløjen, stammer fra omkring år 1200, mens selve fundamentet menes at være endnu ældre. Oprindeligt var Tranekær en befæstet borg med voldgrav og vindebro, opført som led i kongerigets kystforsvar mod venderne.
I 1358 belejrede kong Valdemar Atterdag borgen i 14 dage og indtog den, hvorefter Tranekær blev sæde for det daværende "Tranekær Len." Borgens rolle som militært anlæg ophørte i 1558. I dag er det stadig muligt at se de tykke, op til tre meter brede mure og den ottekantede trappetårn med spir, der er kommet til senere.
En bortførelse 2. juledag 1656
Familien Ahlefeldts tilknytning til Tranekær begynder med en historie, der ligner en roman mere end en herregårdskrønike. I 1645 fik rigsråd Christian Rantzau overdraget Tranekær som pant. Hans datter, Margrethe Dorothea Rantzau, var på det tidspunkt formentlig Danmarks rigeste arving — kun 15 år gammel. Den 31-årige adelsmand Frederik Ahlefeldt forelskede sig i hende, men faderen ville ikke høre tale om et forhold.
2. juledag 1656 klatrede den unge Margrethe Dorothea ned fra sit soveværelse ad en stige og hoppede ind i Frederik Ahlefeldts ventende karet. De kørte direkte til den lokale sognekirke og blev gift samme dag. En samtidig, Ditlev Ahlefeldt, beskrev i sine erindringer episoden som en decideret bortførelse — andre kilder tegner det snarere som en velplanlagt flugt mellem to forelskede.
Faderen var rasende og afskar først sin datter fra arven, men accepterede til sidst det skete. I 1659 overdrog han Tranekær til sin svigersøn som en del af datterens medgift — på det tidspunkt hårdt medtaget efter Svenskekrigenes ødelæggelser. Siden da har Ahlefeldt-familien boet på Tranekær, og Frederik Ahlefeldt blev senere ophøjet til greve og Danmarks storkansler under Christian V.
Grev Frederik og den mislykkede sukkerfabrik
Blandt de senere generationer skiller lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, kaldet "Generalen," sig særligt ud. Han overtog Tranekær i 1791 og kastede sig ud i datidens reformiver: Han omlagde landbruget, udflyttede gårde, afskaffede hoveripligten for øens fæstebønder og grundlagde et lærerseminarium.
I 1804 anlagde han Danmarks første sukkerfabrik lige syd for slottet. Napoleonskrigenes handelsblokade gjorde det umuligt at skaffe råsukker, så han forsøgte i stedet at lave sukker af kartofler — det lykkedes aldrig at få sukkeret til at krystallisere, og fabrikken måtte i 1810 opgives som sukkerproduktion. Bygningerne levede videre som produktionssted for sirup, snaps og øl. Generalen anlagde også Tranekær by med ensartede, velproportionerede huse og drev sit eget teater ved slottet, som på sit højeste angiveligt kunne måle sig med Det Kongelige Teater i København.
Det røde slot er slet ikke så gammelt endda
Tranekærs karakteristiske oksehudsrøde facader virker som en selvfølgelig, aldgammel del af borgen — men er faktisk en forholdsvis ny beslutning. Ved en gennemgribende ombygning i 1859-65, ledet af arkitekt N.S. Nebelong, blev facaderne malet lyserøde. Først i 1948-49 fik slottet den oksehudsrøde farve, vi kender i dag. Det er altså under 80 år siden, Tranekær blev "det røde slot."
Ny ejer efter 356 år
Historien om Tranekær er langt fra slut. I 2019-2020 solgte lensgreve Christian Ahlefeldt-Laurvig Tranekær Slot og Gods til den Hongkong-baserede Jebsen-familie, og i december samme år overtog Casper Sophus Jebsen gennem sit selskab Prisskov Holding de sidste 10 procent af ejerskabet. Dermed sluttede 356 års og 13 generationers Ahlefeldt-Laurvig-ejerskab.
Familien er dog ikke flyttet ud. Christian Ahlefeldt-Laurvig er trådt tilbage som direktør, men fortsætter som bestyrelsesformand, og har offentligt udtalt, at familien fortsat bor på slottet. Tranekær er med andre ord i dag ejet af en ny, international ejerkreds — men beboet af den samme familie, der har levet der siden 1659.
Selve hovedbygningen og voldstedet er ikke åbne for offentligheden, men uden om voldgravene kan du gå en tur i slotsparken, hvor der blandt andet vokser sjældne træer som den kinesiske vandgran. Parken er samtidig hjemsted for kunstparken Tickon og Medicinhaverne, som er beskrevet i næste kapitel.
Tranekær Slotsmølle
Et kort stykke fra slottet ligger Tranekær Slotsmølle, en fungerende hollandsk vindmølle bygget i 1846. Møllen har fungeret som museum siden 1985 og rummer i dag også en lille café og butik, hvor du kan holde en pause undervejs på din tur. Møllen er et markant vartegn, der ses viden om fra det åbne landskab omkring Tranekær, og den er et naturligt stop, hvis du følger enten Tranekær Slotrute på cykel eller Øhavsstien til fods.
Flere kapitler
- Kapitel 1 — Øhavsstien på Nordlangeland – overblik
- Kapitel 2 — Etape: Tranekær–Dageløkke
- Kapitel 3 — Etape: Dageløkke–Lohals
- Kapitel 4 — Troldeskoven og skovene ved Lohals
- Kapitel 5 — Cykelruter på Nordlangeland
- Kapitel 7 — Tickon og Medicinhaverne
- Kapitel 8 — Geopark Det Sydfynske Øhav
- Kapitel 9 — Grej til vandring og cykling
- Kapitel 10 — Årstider og vejr på ruten
- Kapitel 11 — På tur med børn
- Kapitel 12 — Sikkerhed og hensyn til naturen
- Kapitel 13 — Ofte stillede spørgsmål om Øhavsstien og cykelruter på Nordlangeland
- Kapitel 14 — Bilag: Ordliste, praktiske lister og kilder