Tranekær Slot og Slotsmøllen

Tranekærs historie går tilbage til 1100-tallet. Slottet blev formentlig anlagt under kong Valdemar den Store eller hans søn, og det nævnes første gang i skriftlige kilder i 1231 som kongens ejendom. Den ældste bevarede del, nordfløjen, stammer fra omkring år 1200, mens selve fundamentet menes at være endnu ældre. Oprindeligt var Tranekær en befæstet borg med voldgrav og vindebro, opført som led i kongerigets kystforsvar mod venderne.

I 1358 belejrede kong Valdemar Atterdag borgen i 14 dage og indtog den, hvorefter Tranekær blev sæde for det daværende "Tranekær Len." Borgens rolle som militært anlæg ophørte i 1558. I dag er det stadig muligt at se de tykke, op til tre meter brede mure og den ottekantede trappetårn med spir, der er kommet til senere.

Ejerskabet, som i dag hedder Ahlefeldt-Laurvig, kan føres tilbage til en dramatisk episode midt i 1650'erne. Rigsråd Christian Rantzau havde fået Tranekær overdraget som pant i 1645, og hans eneste datter, Margrethe Dorothea, gjaldt på det tidspunkt for landets største arving — trods sine kun 15 år. Hoffmanden Frederik Ahlefeldt, 31 år gammel og godt placeret hos kongehuset, kastede sit blik på hende, men Rantzau afviste ethvert giftermål.

Parret lod sig ikke stoppe. På anden juledag 1656 forlod Margrethe Dorothea familiens hjem uden faderens vidende og blev viet til Ahlefeldt samme dag i den lokale kirke. Hvor romantisk episoden egentlig var, afhænger af, hvem man spørger: samtidens Ditlev Ahlefeldt kaldte det ligeud en bortførelse i sine optegnelser, mens senere generationer af familien selv har fortalt historien som et par unge forelskede, der tog sagen i egen hånd.

Vreden fortog sig med årene. Rantzau nægtede først sin datter arven, men da parret fik børn sammen, blødte han op — og i 1659 overgik det krigshærgede Tranekær til svigersønnen som medgift. Frederik Ahlefeldt endte med en fornem karriere ved hoffet og blev under Christian V ophøjet til rigets øverste kansler, mens hans efterkommere har siddet på Tranekær lige siden.

Blandt de senere generationer skiller lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig, kaldet "Generalen," sig særligt ud. Han overtog Tranekær i 1791 og kastede sig ud i datidens reformiver: Han omlagde landbruget, udflyttede gårde, afskaffede hoveripligten for øens fæstebønder og grundlagde et lærerseminarium.

Et af hans mest usædvanlige projekter var forsøget på at gøre Danmark selvforsynende med sukker. Krigen med England havde afskåret adgangen til importeret råsukker, og i 1804 fik Generalen derfor bygget en fabrik syd for slottet, hvor han eksperimenterede med at udvinde sukker af kartofler i stedet. Forsøget bar aldrig frugt — sukkeret ville simpelthen ikke krystallisere sig — og seks år senere blev planerne skrinlagt. Bygningerne fik dog nyt liv som brænderi, hvor der i stedet blev fremstillet sirup, snaps og øl. Generalen stod desuden bag den nuværende Tranekær by med dens ensartede huse og drev angiveligt et slotsteater, der på sit højeste skulle kunne konkurrere med Det Kongelige Teater.

Tranekærs karakteristiske oksehudsrøde facader virker som en selvfølgelig, aldgammel del af borgen — men er faktisk en forholdsvis ny beslutning. Ved en gennemgribende ombygning i 1859-65, ledet af arkitekt N.S. Nebelong, blev facaderne malet lyserøde. Først i 1948-49 fik slottet den oksehudsrøde farve, vi kender i dag. Det er altså under 80 år siden, Tranekær blev "det røde slot."

Historien om Tranekær er langt fra slut. I 2019-2020 solgte lensgreve Christian Ahlefeldt-Laurvig Tranekær Slot og Gods til den Hongkong-baserede Jebsen-familie, og i december samme år overtog Casper Sophus Jebsen gennem sit selskab Prisskov Holding de sidste 10 procent af ejerskabet. Dermed sluttede 356 års og 13 generationers Ahlefeldt-Laurvig-ejerskab.

Familien er dog ikke flyttet ud. Christian Ahlefeldt-Laurvig er trådt tilbage som direktør, men fortsætter som bestyrelsesformand, og har offentligt udtalt, at familien fortsat bor på slottet. Tranekær er med andre ord i dag ejet af en ny, international ejerkreds — men beboet af den samme familie, der har levet der siden 1659.

Hovedbygningen har ingen faste åbningstider, men Tranekær Slot tilbyder guidede rundvisninger i sommerferien. Uden om voldgravene kan du desuden altid gå en tur i slotsparken, hvor der blandt andet vokser sjældne træer som den kinesiske vandgran. Parken er samtidig hjemsted for kunstparken Tickon og Medicinhaverne, som er beskrevet i næste kapitel.

Et kort stykke fra slottet ligger Tranekær Slotsmølle, en fungerende hollandsk vindmølle bygget i 1846. Møllen har fungeret som museum siden 1985 og rummer i dag også en lille café og butik, hvor du kan holde en pause undervejs på din tur. Møllen er et markant vartegn, der ses viden om fra det åbne landskab omkring Tranekær, og den er et naturligt stop, hvis du følger enten Tranekær Slotrute på cykel eller Øhavsstien til fods.